Skip til hoved indholdet

Musik på Torvet - Svea S

Oplev Svea S give den maks gas til Esbjerg Festuge lørdag den 8. juni 2024.

lørdag 8. juni Klokken 19.00 - 20.00 Torvet
Esbjerg
Gratis

Det kan godt være, at der kun står 21 somre på Svea S' dåbsattest, alligevel tryllebinder hun allerede sit publikum med hendes lækre, karakteristiske vokal, når hun brager ud over scenekanten.

Vi er stolte over at kunne præsentere Svea S til Esbjerg Festuge, hvor du skal være klar til en koncert, der både byder på afdæmpet nærvær og powerful ”i dit fjæs”-klang.

Med Svea S på plakaten er vi klar til at give dig en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige,  og vi er slet ikke i tvivl om, at hele Torvet vil rocke med lørdag aften til hits som Langt Imellem, Forfra og Lukker Øjnene. Ligesom hendes megahit Hey Far, der har over 3 millioner afspilninger på Spotify og hendes kæmpehit Mindst Ondt, som hun har lavet med Malthe Ebert, nok skal vække genlyd på Torvet.

På trods af sine unge alder har Svea S haft god tid til at fordybe sig i musikken. I familiens hus i Rørvig har hun sammen med sin tvillingesøster sunget og spillet med deres far siden hun var helt lille. Musikken var ikke kun familiehygge, men også en måde at kommunikere på i forhold til hvordan hun havde det. Gennem sine tekster kunne Svea S fortælle hvad hun følte, med en vis underholdende distance.

Førstesinglen hedder ”Langt Imellem”, og handler om at have en person nær, men ikke føle nærheden – At stille spørgsmålstegn ved om den man har kær, helst vil være her, eller et helt andet sted.  Med over 2,5 millioner afspilninger på Spotify viser det bare, hvor god Svea S er til at ramme sit publikum.

Glæd dig til Svea S på Torvet i Esbjerg.

Vi ses på Torvet lørdag 8. juni til endnu en fantastisk, gratis koncert under åben himmel til Esbjerg Festuge.

Tiderne i programmet er vejledende og med forbehold for ændringer.

Følg med på de sociale medier

Oplev Esbjerg byder på masser af aktiviteter, events og oplevelser i Esbjerg Kommune.