Skip til hoved indholdet

Musik på Torvet - L.I.G.A

L.I.G.A bringer tårnhøjt humør til bordet. Når Nicky Russells eksplosive vokal møder Ihan Haydars mesterlige trommer, er festen allerede begyndt at rulle og vi glæder os til at de brager ud over scenekanten til Esbjerg Festuge!.

lørdag 15. juni Klokken 20.30 - 21.30 Torvet
Esbjerg
Gratis

Med eminente spor af både, pop, soul, rock og funk tillader L.I.G.A at udfolde sig på verdens musikalske legeplads – en kombination, som tilføjer rygvind til duoens altid eksplosive humørbombe-energi. L.I.G.A har det sjovt, og dét glæder vi os til at mærke på Torvet til Esbjerg Festuge.

L.I.G.A kom for alvor på det musikalske landkort, da de i 2014 udkom med deres selvbetitlede debutalbum, og efterfølgende bragede gennem lydmuren med en højspændt og ambitiøs musikfest, hvor energien sitrer helt ud i fingerspidserne. Det er helt gennemført, når L.I.G.A udfolder bagkataloget med antændere som ‘Skylder Dig Ik’ Noget’ og ‘Julia’.

Vi ses på Torvet til endnu en gratis koncert til Esbjerg Festuge!

Se mere på deres sociale medier

Oplev Esbjerg byder på masser af aktiviteter, events og oplevelser i Esbjerg Kommune.