Skip til hoved indholdet

Musik på Torvet - Kellermensch

Det esbjergensiske rockband Kellermensch er klar til at fyre den totalt af på scenen til Esbjerg Festuge 2024!

fredag 7. juni Klokken 22.30 - 23.45 Torvet
Esbjerg
Gratis

De har åbnet Orange Scene på Roskilde Festival, de har givet koncert på nogle af Europas største scener som Rock Am Ring, Rock IM Park og Wacken.

Med deres unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, dundrende trommer og tordenbrøl har sekstetten de seneste år genopvakt rockmusikken og på scenen udviklet sig fra kompromisløst, larmende rockband i den esbjergensiske undergrund til internationalt koncertfænomen, der bevæger sit publikum med smukke, intense, smertefulde og voldsomme liveoptrædener af dramaturgiske dimensioner.

Det er ikke uden grund at bandet kaldes for Danmarks bedste liveband.

Det vestjyske livefænomen er for alvor opsteget fra kælderdybet med ’Capitulism’, det længeventede 3. album fra Kellermensch. Albummet har modtaget stor ros fra hele anmelderkorpset og bandet blev nomineret til GAFFA AWARDS 2023 i kategorierne ’Årets Danske Udgivelse’ og ’Årets Danske Rockudgivelse’.

Vi glæder os til at opleve Kellermensch på hjemmebane foran et tætpakket menneskehav på Torvet.

Vi ses til Esbjerg Festuge!
7.-15. juni 2024!

Oplev Esbjerg byder på masser af aktiviteter, events og oplevelser i Esbjerg Kommune.