Kom ombord på Museumsfyrskibet
Under Esbjerg Festuge er der åbent hus og gratis adgang til det imponerende Motorfyrskib nr. 1, der ligger i lagunen ved Esbjerg Strand.
Esbjerg
Du har sikkert set det imponerende Motorfyrskib, der ligger til kaj i lagunen ved Esbjerg Strand, men vidste du også, at motorfyrskibet er verdens største motorfyrskib i træ?
Motorfyrskib nr. 1, som fyrskibet hedder, er i dag et flydende museum, som du under Esbjerg Festuge kan komme gratis ombord og inspicere. I 73 år var skibet en trofast vejviser, der guidede de søfarende væk fra farer og videre ad den rigtige vej i farvandet omkring Esbjerg og Horns Rev.
Ombord på fyrskibet kan du lære mere om, hvad et motorfyrskib er og hvilken funktion, det har haft her i Esbjerg. Du kan som en ekstra bonus også lære mere om livet på Horns Rev i 1900-tallet.
Alt i alt venter der en spændende oplevelse for hele familien, som I bør unde jer selv at opleve.
Læs mere om Museumfyrskibet og dets historie hos Oplev Esbjerg.
Vi ses ombord til Esbjerg Festuge!