Familiedag i Vognsbølparken
Tag hele familien med til den hyggelige Familiedag i Vognsbølparken. Her kan I både møde to kendte YouTubere, deltage i ColorFun, hoppe i hoppeborgene og prøve nogle af de mange aktiviteter på pladsen og i Puls Parken.
6700 Esbjerg
Vi gentager succesen og fylder Vognsbølparken med aktiviteter for børn.
Tag hele familien og vennerne med og få en dag fyldt med sjove oplevelser sammen.
I kan også i år glæde jer til at møde et par kendte YouTubere, ColorFun, gadeteater, sjove boder, masser af hoppeborge og meget, meget mere.
Sport & Eventpark Esbjerg åbner igen i år for Pulsparken, hvor hele familien kan få pulsen op under Familiedagen. Se det fulde program herunder.
Dagens Program
Kl. 9.00: ColorFun åbner pladsen og starter check-in (medbring din kvittering med QR-koden)
Kl. 10.00: Pulsparken og Grydens aktiviteter åbner
Kl. 10.15: ColorFun festen starter
Kl. 10.45: Opvarmning til ColorFun ved scenen
Kl. 11: Første løbere sendes af sted i små intervaller
Kl. 13.30-14: Dans foran scenen med Lækkerbuks
Kl. 14-14.30: Oplev gadeteatret: 2 Mænd 1 Planke
Kl. 14.30-15: Show med de landskendte YouTubere Mika & Tobias
Kl. 15-15.45: Meet & Greet med Mika & Tobias
Kl. 16: Pladsen lukker
Det kan du opleve hele dagen fra klokken 10-16:
- Lav popcorn over bål
- Dekorer en cupcake - og spis!
- Hoppeborge
- Lasergame
- Se på brandbiler og renovationsbil
- Lav sjov med Kulturskolen
- Byg dit eget fugle-foderbræt
- Besøg Skjern Banks kreaværksted
Der vil være foodtrucks til stede hele dagen, så alle kan få stillet sulten undervejs.
Få pulsen op i PULS Parken
Brandbiler på parkeringspladsen: Kom og oplev brandbilerne helt tæt på! Børnene kan få lov til at udforske brandbilerne og møde de seje brandmænd.
Flexfodbold: Vores flexfodboldbaner er åbne hele dagen, så kom og vær med til at spille lidt bold!
Padelbaner: Har du prøvet padel før? Ellers er det nu, du skal give det et skud! Vores padelbaner er åbne for alle, så kom og prøv denne sjove og populære sport. Vi har en spilmester samt alt udstyret klar, så det eneste, du skal medbringe, er godt humør og gåpåmod.
Kids Challenge bane (6-15 år): Lad børnene udfordre sig selv på vores spændende Kids Challenge bane! Her er der masser af sjove og udfordrende forhindringer, der skal forceres.
Mini Kids Challenge bane (3-8 år): De mindste skal selvfølgelig også have det sjovt! På Mini Kids Challenge banen kan de små eventyrere prøve kræfter med forhindringer, der er tilpasset deres alder.
Petanque, kongespil og stigegolf: Tag et spil petanque med familien, eller prøv kræfter med kongespil og stigegolf.
Hockeyudstyr på flexbanen: Vi har også hockeyudstyr klar på en af flexbanerne, så kom og spil en omgang hockey med venner og familie.
Vi håber, I er klar på en masse sjov og aktivitet – vi ses til en hyggelig dag i PULS parken og Gryden d. 15. juni kl. 10.00-16.00!