Music 4 Free er klar med et hitsikkert line-up!
Gobs, Svea S, Mille, Ericka Jane, Bathsheba og Dos Santos er alle på plakaten, når Music 4 Free indtager Esbjerg Festuge fredag 20. juni!
Hvem skal du have med til fest på Torvet, når Esbjerg Festuge i samarbejde med Skala.fm præsenterer Music 4 Free fredag 20. juni på Torvet til festugen?
Artisterne Gobs, Svea S, Mille, Ericka Jane, Bathsheba og Dos Santos er alle ved at gøre klar til at levere en fantastisk oplevelse, når de hver især går på scenen i Esbjerg i løbet af aften. Som noget nyt i år, kan man vinde sig en plads i Skalas Sky Bar og opleve ens favoritartist hævet over resten af publikum. Pladserne bliver udloddet i konkurrencer på Skala.fm i ugerne frem til koncerten.
Gobs
Bag navnet gemmer sig Victor Gaardboe, der er sanger og rapper. Han debuterede i 2018 og har siden udgivet 3 albums: ”INTET TIL ALT”, ”KNUSTE HJERTER HELE ALDRIG” og ”MELLEM HIMMEL & JORD”. Fra det sidste kom også singlen "Tak for Sidst", der blev en sand landeplage i sommeren ’23, og nu har passeret 32 mio. streams. Glæd dig til at opleve Gobs endnu en gang til Music 4 Free.
Svea S
S’et står for Stegmann. Svea er strøget til tops med rekordfart og er en af de mest spillede artister i radioen. Du kender hende fra sange som ”Hey Far” og ”Langt Imellem”, samt fra de stærke samarbejder som fx ”Mindst Ondt” (med Malte Ebert), ”Hvor Solen Ikk’ Skinner” (med Mumle) og den helt nye ”Det Ønsker Jeg For Dig” (med Burhan G), som du kender fra Skala.fm.
Ericka Jane
Ligesom Gobs har vi også plevet fantastiske Ericka Jane tidligere til Music 4 Free. Efter landeplagerne ”Stupid Things” og ”Strangers In The Night” er Ericka i fuld gang med at varme op til sit længe ventede debutalbum. 2025 har budt på 4 singler, der tegner en ny – og endnu mere festlig – lyd for Ericka. Glæd dig til den nye hitsingle ”Fantasize” og et genhør med de hits du kender fra radioen.
Mille
Du kender ”drikker med mig selv” fra Skala.fm. Mille er for alvor blevet et navn vi skal holde øje med. Singlerne ”hva så?”, ”dagdrømmer”, ”lyver for min dagbog” og ”kendt mig en uge” får de fleste til at synge med til Milles koncerter i øjeblikket. ”dagdrømmer” blev blåstemplet af Jonas Risvig, der brugte den som temasang på sin ungdomsserie ”EVIGT”. Mille er lige kommet hjem fra Spotfestival i Aarhus, hvor hun gav et brag af en koncert.
Dos Santos
Halvt fra Brasilien. Halvt fra nordvest i København. Bag navnet Dos Santos gemmer sig Christian Lima Dos Santos Ringsing, der støt og sikkert erobrer flere og flere med sine iørefaldende popsange, der er tilsat et elegant strejf af brasilianske rytmer og elektronisk poplyd. Du kender uden tvivl singlerne ”Under Vand”, ”Dans I Morgen (feat. Wads)”, ”Folder Mine Hænder” og ”Dopamin” fra radioen. Nu får du chancen for at opleve Christian synge sangene til Music 4 Free.
Bathsheba
BATHSHEBA debuterede i ’20 og brød igennem med sange som ”Surrender” og ”Something About Her” i ’22. Sidstnævnte er blevet streamet over 3,5 millioner gange og har fået massiv airplay på danske radiostationer, hvor den tilbragte 28 uger i Top 100. Sidste år indledte hun et nyt kapitel, bl.a. med radiohittet ”GREEN GRASS”, der vakte så stor interesse, at hun landede på de største billboardskærme på Times Square i New York.
Music 4 Free-koncerterne præsenteres af værterne Louise Lund, Lasse Bjerregaard og Mattias Hundebøll fra Skalas morgenshow, Verdens Bedste Morgen. Skala-værten Anton Gerdes varmer op med 3 timers direkte radio fra Esbjerg om eftermiddagen, mens hans kollega Frederik Hjerrild er aftenens DJ.
