Heerups Have emmer af hygge – se hele programmet for tipien
Midt i festugens musik og byliv bliver Heerups Have forvandlet til en grøn og kreativ oase fyldt med hyggelige aktiviteter og fællesskab.
I den stemningsfulde tipi midt i haven kan du hele ugen opleve alt fra kreative workshops og fordybende yoga til fællesskab omkring strik, keramik og historiefortælling. Der er plads til både børn, voksne og alle, der har lyst til at være nysgerrige, kreative – eller bare tage en pause og nyde den gode stemning.
Program i tipien – Esbjerg Festuge 2025
Fredag 13. juni kl. 18.00
Start festugen med aftenstemning og hyggelige rammer i haven.
Lørdag 14. juni
World Wide Knit in Public med Anja Jensen (Primeknitter)
Kl. 10.00–13.00
Smykkeworkshop med Maria fra Perleposen
Kl. 14.00–17.00
Læs mere og tilmeld dig her.
Mandag 16. juni
Cacao-ceremoni og yin yoga med Trine fra Blidhed
Kl. 10.00–11.30
Gratis – tilmeld dig her.
Historiefortælling for børn med Ellen
Kl. 12.00–12.30 og 13.00–13.30
Gratis – ingen tilmelding nødvendig
Tirsdag 17. juni
Keramikworkshop med Pia Bjerning fra ByBjerning
Kl. 16.00–19.00
Pris: 150 kr.
Køb billet her.
Onsdag 18. juni
Foredrag: "Kan tro flytte bjerge?" med Niels Christian Hvidt
Kl. 17.00–18.30
Pris: 50 kr.
Køb billet her.
Torsdag 19. juni
Yoga i tipien med Mia fra Uma Yoga
Kl. 10.00–11.30
Gratis – mød blot op med yogamåtten under armen.
Fredag 20. juni
Meditativt gongbad med Halle Malinah fra Klanghuset Esbjerg
Kl. 10.00–11.00
Gratis – tilmeldingslink følger snarest
Lørdag 21. juni kl. 23.45
Vi slutter festugen af med aftenhygge og god stemning i haven.
Mens fyrværkeriet kan nydes i baggrunden.
Tipien er åben alle dage under festugen, og når der ikke er program, er du meget velkommen til at slå dig ned og nyde haven, stemningen og en kop kaffe. Rustik sørger for forfriskninger i baren, og langs hegnet kan du opleve værker lavet af Kulturskolens billedkunstelever.
Heerups Have er stedet, hvor man kan finde ro, nærvær og hygge midt i festlighederne – kom som du er, og vær med.
