Esbjerg Festuge inviterer dig med bag komponisternes scenetæppe

Optag byens puls med din telefon, indfang en særlig udsigt med dit kamera eller skriv en lille fortælling om et barndomsmøde ved havnen. Hver lyd, hvert billede og hver historie bliver et stykke af det musikalske værk, der opføres lørdag 21. juni til festugen.

En af dem, der allerede har bidraget til at forme musikstykket Lyden af Esbjerg er ildsjælen Hanne Meyer. Hun samlede lynhurtigt syv forskellige mennesker i sin hyggelige stue for sammen at komme med deres bud på, hvordan Esbjerg lyder.

”Jeg er selv meget optaget af havnens lyde. Arbejdslydene. Fiskekutternes hakken er lyden på min barndom,” forklarer Hanne Meyer.

Selvom lyden af Esbjerg rundt om bordet blev opfattet vidt forskelligt, alt efter hvor deltagerne selv var i livet og om de boede i byen eller på landet, så var alle enige om, at tempoet kendetegner Esbjerg.

”Vi tænker alle på forskellige lyde, når vi tænker på Esbjerg. Dem fra landet havde en meget storbyagtig lyd i ørene. For dem er Esbjerg lyden af frihed. Dansegulv. Uddannelse. Lyden af, at vi skal videre. Blive bedre til noget og udvikle os. For mig er Esbjerg også fuld af tempo og bevægelse,” siger Hanne Meyer.

Men faktisk er lyden af Esbjerg ikke kun lyd. Det handler også om hvad blikket ser, forklarer Hanne:

”Når jeg kigger ud og ser horisonten, så bliver jeg glad. Men det er også sådan min mor har opdraget mig. Da jeg var lille, sagde hun altid: ”Hanne, løb hen om hjørnet og se, hvad der sker. Og kom så tilbage og fortæl mig, hvad du kan se. De andre fik altid af vide, at de skulle passe på og blive her. Jeg er opdraget til at indtage verden, og det har nok altid påvirket mig og den måde jeg ser verden og Esbjerg på,” smiler hun.

Et af de billeder, der straks dukker op på nethinden af den 89-årige esbjergenser, når hun tænker ”Esbjerg” er billedet af Englandsbåden.

”Min mor tog os hver dag med ned på havnen for at se den, og så fortalte hun os, at det her er døren ud til verden.”