Skip til hoved indholdet Kom med i programmet Kom med i programmet Bliv sponsor Bliv sponsor

Det Faglige Hus er hovedsponsor for Esbjerg Festuge

Uden sponsorer er der ingen festuge, derfor er det også en utrolig glad eventchef, der netop har fornyet hovedsponsoraftalen med Det Faglige Hus:

”Vi er meget taknemmelige for det flotte bidrag som Det Faglige Hus igen donerer til Esbjerg Festuge. Det betyder, at vi igen i år blandt andet kan booke en masse lækkert original musik og levere et program fyldt med både gode klassikere og nye, spændende overraskelser,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.

Esbjerg Festuge er hele byens fest, og derfor betyder det også meget for Det Faglige Hus at kunne vise sin opbakning til en festuge, der samler esbjergenserne på kryds og tværs og styrker byens fællesskab.

”Vi har nu igennem flere år været engageret i Esbjerg Festuge og for os er ugen et unikt udstillingsvindue, der viser hvad Esbjerg Kommune har at byde på. Det giver os som arbejdsplads mulighed for at gøre Esbjerg Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo og arbejde. Som en af byens store arbejdspladser for mere end 400 medarbejdere, er det vigtigt for os at vi kan tiltrække kvalificerede medarbejdere. Her er et rigt kulturudbud en del af opskriften, der skal jo også være noget at opleve for både børn og voksne, når man ikke er på arbejde og ungerne har fri fra skole,” siger Johnny Nim, Landsformand i Det Faglige Hus.

Du kan løbende følge med på esbjergfestuge.dk, hvor programmet løbende opdateres og vi kan allerede nu sige, at vi til marts er klar til at afsløre de første musiknavne til dettes års festuge.

Vi ses til Esbjerg Festuge fra den 13. til 21. juni 2025.

Vi har nu igennem flere år været engageret i Esbjerg Festuge og for os er ugen et unikt udstillingsvindue, der viser hvad Esbjerg Kommune har at byde på. Det giver os som arbejdsplads mulighed for at gøre Esbjerg Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo og arbejde.

Johnny Nim, Landsformand i Det Faglige Hus.

FAKTA

Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 236.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores succes skyldes ikke mindst vores 420 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse, og som er klar til at hjælpe dig.

Bliv sponsor

Ønsker du eller din virksomhed at bidrage til hele byens fest, så kontakt eventchefen for at høre om dine muligheder for at blive sponsor for Esbjerg Festuge. Send en mail på event@esbjerg.dk

Læs mere her: Vil du være sponsor til Esbjerg Festuge?

Oplev Esbjerg byder på masser af aktiviteter, events og oplevelser i Esbjerg Kommune.