---
title: "Seniordag"
description: "Seniordagen i Musikhuset er tilbage under Esbjerg Festuge – i år kan du synge med på gode evergreens."
date: "2026-05-11"
created: "2026-05-11"
---

[Hjem](https://esbjergfestuge.dk/)

                    [Program](https://esbjergfestuge.dk/program)

                [Seniordag](https://esbjergfestuge.dk/program/seniordag)

# Seniordag

Seniordagen i Musikhuset er tilbage under Esbjerg Festuge – i år kan du synge med på gode evergreens.

                        onsdag
                        17. juni

                            Klokken
                            10.00 - 16.00

                        Havnegade 18

                        Esbjerg

                            Klokken 10.00-12.00 og 14.00-16.00

                            Gratis

## Det er gratis, men kræver billet

Den skal afhentes i Musikhuset - læs mere her

                            [Læs mere om gratis billetter her](https://mhe.dk/program/seniordag/)

Onsdag den 17. juni 2026 kl. 10:00-12:00 og igen kl. 14:00-16:00 inviterer Musikhuset Esbjerg og til en hyggelig og festlig seniordag i forbindelse med Esbjerg Festuge, hvor du kan glæde sig til koncerten *SYNG MED PÅ EVERGREENS*. En musikalsk seniordag fyldt med kendte melodier og masser af fællessang.

Her bliver der taget på en stemningsfuld rejse gennem de største evergreens fra både Danmark og udlandet. Publikum kan synge med på klassikere fra Otto Brandenburg til Gustav Winckler, fra John Mogensen til Bjarne Liller – og fra Frank Sinatra til Dean Martin.

På scenen står sanger, trompetist og entertainer Søren Peter Frøsig sammen med musikerne Steffan Grarup og Nicolas Kock, som sørger for musikalsk underholdning og levende arrangementer. Til de sange, der synges som fællessang, udleveres sangark, så alle kan deltage.

”SYNG MED PÅ EVERGREENS” er en oplagt mulighed for at samles om musikken og få en dejlig oplevelse midt i Esbjerg Festuge.

## Sådan får du billetter til Seniordagen 2026

Billetterne skal afhentes i Musikhuset den 10. juni kl. 10:00.

Du kan selv vælge, om du vil have billetter til koncerten kl. 10:00 eller kl. 14:00.

Billetten er gratis, og der er maksimalt to billetter per person.
