Music 4 Free
Fredag den 20. juni bliver Torvet centrum for årets største popfest, når Music 4 Free endnu en gang rammer Esbjerg Festuge med et stærkt line-up af danske hitmagere.
Esbjerg
På scenen står Gobs, Svea S, Mille, Ericka Jane, Bathsheba og Dos Santos, som alle er klar til at levere fængende pop, store øjeblikke og masser af fællessang.
Gobs
Sanger og rapper med ærlige tekster og stor gennemslagskraft. Gobs stod bag landeplagen Tak for Sidst og har flere millioner streams bag sig. Glæd dig til at opleve hans stærke live-energi og følsomme flow.
Svea S
En af Danmarks mest spillede nye popstemmer. Svea S har ramt plet med sange som Hey Far, Langt Imellem og Det Ønsker Jeg For Dig (feat. Burhan G). Hendes musik balancerer fint mellem sårbarhed og styrke.
Ericka Jane
Efter flere radiohits og en kommende debutplade er Ericka Jane klar til at levere en koncert med både nye dansable singler og de hits, du kender – som Stupid Things og Strangers In The Night.
Mille
Med hits som dagdrømmer og drikker med mig selv er Mille blevet en stemme for en ny generation af danske popfans. Hun skriver dagbogsagtige tekster, som publikum synger med på fra første vers.
Dos Santos
Pop med et brasiliansk twist og elektronisk elegance. Dos Santos har charméret sig ind i dansk radio med numre som Under Vand og Dans I Morgen. Han bringer varme, rytmer og gode vibes til scenen.
Bathsheba
Et internationalt navn i dansk pop. Med hits som Something About Her og Green Grass har Bathsheba skabt sig et stærkt musikalsk brand – og stået på alt fra Roskilde Festival til Times Square i New York.
Værterne
Du kender deres hits fra radioen, streaming og TikTok – og nu kan du opleve dem live midt i byen. Music 4 Free er gratis, festligt og for alle!
Aftenens værter er Louise Lund, Lasse Bjerregaard og Mattias Hundebøll fra Verdens Bedste Morgen. Skala-værten Anton Gerdes sender live fra Esbjerg om eftermiddagen, og DJ Frederik Hjerrild sørger for lydtæppet før og mellem koncerterne.
