Skip til hoved indholdet

Onsdagens Opera på Torvet flyttes til Musikhuset

Festugens traditionsrige Opera på Torvet flyttes i tørvejr i Musikhusets smukke Foyer.

Vejrguderne er bare ikke med os i år, derfor flyttes Esbjerg Festuges klassiske højdepunkt – Opera på Torvet - i tørvejr i Musikhusets smukke Foyer.

Dørene til Musikhuset åbnes kl. 18.00 og der er siddepladser til ca. 400 og herudover vil der være plads til 300 stående gæster.

Det vil ikke være muligt at bestille plads på forhånd, og det er desværre heller ikke muligt at medbringe hverken egen stol eller drikkevarer, som mange af jer plejer at gøre på Torvet.

Operaen starter kl. 19.00-21.00. Dørene åbnes kl. 18.00.

Vi glæder os til at se jer alle sammen i tørvejr til en fantastisk aften i selskab med Den Ny Opera og Esbjerg Ensemble i Musikhuset Esbjergs smukke foyer.


Oplev Esbjerg byder på masser af aktiviteter, events og oplevelser i Esbjerg Kommune.