Hotte kunstnere klar til Esbjerg Festuge
Er du vild med de rytmer, der topper din Spotify playliste, så tøv ikke med at komme til Esbjerg Festuges gratis koncerter lørdag aften, hvor vi præsenterer nogle af de hotteste kunstnere på scenen på Torvet lørdag 8. juni 2024.
TopGunn, Svea S og Hedegaard har lovet at fyre den maks af, når de indtager Esbjerg Festuge lørdag 8. juni 2024.
Du kan glæde dig til både spritnye hits fra de tre kunstnere og selvfølgelig nogle af de gamle klassikere, som stadig hænger ved.
TopGunn er for første gang siden 2015 på tur rundt i landet, og vi er glade for, at han også har sagt ja til at lægge vejen forbi Esbjerg Festuge.
Du kan glæde dig til hits som ”For Altid”, ”10% Mere” og ”Lad Mig Gå”.
Svea S kan trods sine kun 21 år allerede tryllebinde sit publikum med sin lækre, karakteristiske stemme, hvor det måske nok især er singlerne ”Langt Imellem”, ”Lukker øjnene”, ”Forfra” og selvfølgelig ”Hey Far”, har kørt på repeat.
Hedegaard er en af Danmarks absolut største DJ’s. Han slog sit navn fast tilbage i 2011, hvor han udgav et uofficielt remix af Dr. Dres ”The Next Episode”, siden da er det hits som ”Happy Homes” med Lukas Graham og ”Twerk It Like Miley” med Brandon Beal og Christopher, der har skudt ham ind på hitlisterne.
Vi glæder os til en sommeraften i Esbjerg, hvor du kan nyde de tre gratis koncerter på Torvet til Esbjerg Festuge!
Vær klar, når Svea S går på scenen allerede klokken 19.00. Glæd dig til TopGunn fra klokken 20.30.
Gå ikke glip af Hedegaard, når han sætter Torvet i brand fra klokken 22.30!