BESØG OS PÅ FACEBOOK
 

Westcoast American Car Club

Kom i Torvegade v. Heerups Have/Britannia og se de flotte amerikanerbiler.

 

Westcoast American Car Club er hjemmehørende i Esbjerg, og har et ophavsområde fra Skærbæk i syd til Oksbøl i nord og Vejen i øst. Klubben er med ca. 60 medlemmer blandt de største i landet. Klubben blev startet i 1991, hvor en håndfuld personer fandt sammen omkring den fælles interesse i de fede amerikanske biler.
Klubben er meget aktiv, vi hjælper hinanden med bilerne, og har et godt kammeratskab som er centreret om klubbens lokaler på Veldbæk Industrivej 20 i Esbjerg. Vi arrangerer ture til træf, udstillinger, fester og meget andet, og klubben er en integreret del af Esbjerg Festuge, hvor vi år efter år udstiller vore biler på Torvet.
Klubben er for hele familien - også børnene! Medlemmerne spænder aldersmæssigt fra 20 til over 70, mænd og kvinder, nogle uden bil, andre med mange biler. Medlemmernes biler dækker stort set hele den amerikanske bilhistorie! Hvis du ikke er medlem, er du velkommen til at dukke op hver tirsdag aften i klubhuset, hvor der ofte er 20-30 medlemmer tilstede fra kl. 19.30.
Besøg os på Facebook, hvor der er en livlig debat og opslag med begivenheder.


Sted: Torvegade v. Heerups Have/Britannia
Tid: 11-13.30
 

Esbjerg Festuge er en årlig begivenhed, som har fundet sted siden 1997. Og den har vokset sig større og større for hvert år.

Her kan du se hvilke aktiviteter du kan deltage i, og hvad der kan opleves under Esbjerg Festuge 
Hvis du har nogle spørgsmål, eller er interesseret i at se, hvad byen Esbjerg ellers kan byde på, så kan du altid finde os her: 

SKOLEGADE 33 DK-6700 ESBJERG
+45 76 13 61 03 
+45 40 19 20 67 
apo@esbjergfestuge.dk

 Facebook